Kriterierne for at kunne kalde sig en »småø« er, at øen udgør et helårssamfund, har færre end 1200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Der er 27 af slagsen i Danmark og her i blandt er lille Egholm.
Første gang man hører om Egholm er i 1231 og øen var dengang en del af kronens gods. I dag fremstår den som et af Aalborgs fredfyldte åndehuller med cirka 20 husstande og cirka 50 beboere. De fleste af arealerne er udlagt til planteavl og en mindre, men voksende del til eng, strand og skov. Som noget enestående er hele øen omlagt til økologi og er som sådan Danmarks største økologiske ø.
Efter øturen skal vi have luft under vingerne. Vi besøger nemlig Aalborg Lufthavn hvor vi får en helt særlig rundvisning i Danmarks tredje største lufthavn.
Denne forårsdag samler vi deltagere op i Herning, Hammerum, Ikast og Silkeborg mellem klokken 07.00 og 08.00 (OBS: Tider er vejledende) . Kursen er sat mod Aalborg og undervejs snupper vi vores medbragte morgenkaffe og smurte rundstykker.
Ved færgelejet efterlader vi bussen og sejler over til øen, hvor en lokal guide venter på at fortælle om og vise os den lille ø. Vi får en guidet rundtur til fods og skal regne med at gå ca. 5 km i alt.
Egholm emmer af naturoplevelser i særklasse. Et unikt og rigt dyre-og planteliv hersker her, både med sjældne fugle, forskellige artede krebsdyr og råvildt. Vi hører også om Egholms historie, og ser Aalborg og Nr. Sundbys skyline. Vi hører ligeledes om den planlagte 3. Limfjordsforbindelse, en 20 km lang firesporet motorvej, der føres om Aalborg via Egholm.
Frokosten indtager vi på øens attraktive spisested Restaurant Kronborg, der er kendt for sine imponerende kæmpe tarteletter og deres helt igennem fantastiske beliggenhed, med panoramaudsigt over Limfjorden.
Vi vender tilbage til fastlandet, hvor vi mødes med bussen og kører vejen ned til Aalborg Lufthavn. Aalborg Lufthavn som er Danmarks tredje største . Lufthavnen blev i 2023 for tredje år i træk kåret som Danmarks bedste lufthavn ved den store prisuddeling ”Danish Travel Awards”. Vi kommer med bag kulisserne i den travle lufthavn med 12 gates med direkte flyvninger til alt fra Amsterdam, Mallorca og Reykjavik. Vores
guide tager os under sine vinger og med et stort know-how får vi fortællingen om lufthavnens virke og dens spændende historie, som bl.a. omhandler lufthavnens rolle i 2. verdenskrig. Beriget af dagens oplevelser, vender vi bussen hjemad undervejs får vi nogle håndmadder.
Forventet hjemkomst mellem kl. 19.30 og 20.15