Gotland er en ø med en ganske enestående historie og kulturarv, hvor sporene af fortiden stadig er tydelige i landskabet og i de gamle bymiljøer. Øen var i flere perioder en del af det danske rige – fra Valdemar Atterdag’s erobring i 1361 og frem til begyndelsen af 1600-tallet under Christian 4. Denne fælles dansk-svenske historie sætter sit præg på vores rejse og giver et spændende historisk perspektiv, som knytter Gotland tæt til Danmark.
Rejsen byder ikke blot på historie, men også på storslået og varieret natur. Gotland er kendt for sine særprægede rauker – dramatiske kalkstensformationer langs kysten – sine vidtstrakte enge og sit særlige lys, der gennem tiden har tiltrukket kunstnere og kulturpersonligheder. Blandt disse finder vi filminstruktøren Ingmar Bergman, som levede og arbejdede på øen, den danske kunstner Asger Jorn, der er begravet her, samt den svenske statsminister Olof Palme, som havde sin sommerbolig på Gotland.
På byrundturen i den UNESCO-fredede middelalderby Visby vandrer vi gennem de smalle, brostensbelagte gyder og stræder, hvor stokroser smukt pryder de gamle købmandsgårde og kalkstenshuse. Vi besøger den imponerende domkirke Visby Domkirke (Santa Maria), der stammer fra 1100-tallet, og som vidner om byens betydning som handelscentrum i Hansetiden. Vi ser også Sveriges ældste bevarede forsvarstårn, Krudttårnet, samt den mægtige ringmur, der med sine tårne og porte
stadig omkranser den gamle bykerne og fortæller om en tid præget af handel, rigdom og behovet for beskyttelse.
Rejsen omfatter desuden et besøg på Øland, den langstrakte ø i Kalmarsund, som er kendt for sit særegne alvar-landskab og sin rige kulturhistorie. Her møder vi endnu et stykke nordisk natur og historie, der fuldender indtrykket af en rejse, hvor kultur, landskab og fælles skandinavisk arv smelter sammen til en helstøbt og mindeværdig oplevelse.
Vi kører med Giba Travel fra Silkeborg og Herning tidligt om morgenen søndag 30. august og kursen er sat mod Fyn, Sjælland og Sverige.
Ankomst til Kalmar sidst på eftermiddagen.
Vi går en lille tur med rejselederen i den fine, historiske by . Undervejs passerer vi bl.a. de tre nabohuse fra 1600-tallet med kælenavnet “Tripp, trapp, trull”, det ikoniske vandtårn og Stortorvet med domkirken og rådhuset.
Velkomstmiddag på hotellet.
går turen videre til Sveriges næststørste ø, Øland.
Vi kører over den seks kilometer lange bro, der forbinder øen med fastlandet til den sydligste spids, hvor det 42 meter høje fyr »Långe Jan« står.
Fyret, der er Sveriges ældste, blev bygget af russiske krigsfanger i 1785 og kan ses 26 sømil væk.
På østkysten passerer vi flere gamle, spændende byer og ikke mindst et stort antal stubmøller.
Vi besøger byen Borgholm og parken ved den kongelige sommerresidens Solliden samt den berømte Borgholm slotsruin fra 1200-tallet. Bygningsværket har været en overdådig forsvarsborg, som Valdemar Atterdag i sine velmagtsdage overtog som pant i 1361.
Først på eftermiddagen kører vi med passende pauser til Oskarshamn, hvorfra vi sejler til Visby på Gotland. Vi nyder middagen om bord på færgen og ved ankomsten kører vi direkte til vores hotel, hvor vi indkvarteres.
Visby var i sin tid en rig hansestad og en vigtig havn for de mange hanse atiske købmænd, som dominerede byen dengang.
Byen er beskyttet af sin 11 meter høje og 3 kilometer lange bymur med 30 tårne. Inden for murene finder vi gamle købmandsgårde, smalle og stejle stræder og gyder med roser og eksotiske planter samt Sveriges mest usædvanlige botaniske have fra 1855.
Smalle stræder med høje pakhuse fra middelalderen vidner om fortidens rigdomme, som blev købt og solgt her på deres vej til København eller Novgorod, Byzans eller Finmarken.
Indre Visby blev i 1995 optaget på Unescos liste over verdenskulturarv, og i begrundelsen for optagelsen lød det bl.a., at “Visby er et enestående eksempel på en nordeuropæisk befæstet handelsby fra middelalderen.” I byen findes der mere end 200 bygninger fra middelalderen, og overalt mærker man historiens vingesus
Efter et par timer rundt i de hyggelig stræderne og et kig i kirkeruiner besøger vi byens museum, og her opleves Gotlands spændende historie, gravenes udvikling fra stenalder til vikingetid samt vikingernes sølv- og guldskatte.
Dagens oplevelser slutter med et besøg på Högklint med en fantastisk udsigt til det smukke Schweizerhus, Fridhem og Visby.
tager vi turen til den svenske filminstruktør Ingmar Bergmanns elskede Fårö, hvor også mange af hans film er indspillet. Vi indleder med et ophold ved hans grav ved Fårö Kirke.
Turen fortsætter gennem den særprægede natur, der er både gold og barsk. Vi ser gamle kalkpatrongårde fra kalkbrændertiden, stengærder og fårehuse. Langs kysten finder vi søjleagtige klipper, kaldet raukere, som med sære faconer hensætter os i en eventyrverden, hvor man klart forstår, hvorfor folk fra tidligere tider tillagde klipperne liv og mening.
Udflugten i dag går sydpå og vi besøger landsbyen Grötlingbo, hvor vi først ser den gamle og charmerende kirke, hvor Asger Jorn ligger begravet. Herefter tager vi tilbage til middelalderen på Kattlunds gård, der er en af Nordens bedst bevarede gårde med rødder tilbage til 1200-tallet. Vi ser bl.a. urtehaven og frugtplantagen med lokale æblesorter inden vi fortsætter gennem det gotlandske sletteland ”Alvaret” mod øens sydspids.
Her findes stenmuseet, hvor Chr. 4. hentede sandsten til sine slotte. Turen fortsætter nordpå langs vestkysten ad nogle spændende kystveje til stedet, hvor Valdemar Atterdag gik i land den 22. juli 1361 og brandbeskattede Visby. Her får vi en flot udsigt til Karlsøerne.
Vi fortsætter til færgen, der afgår fra Visby sidst på eftermiddagen.
Fredag formiddag er på egen hånd i den hyggelige by. Måske frister de mange butikker eller et besøg på byens smukt bevarede renæsanceslot?
Ved frokostid forlader vi Kalmar og kører langs kysten.
Undervejs stopper vi i Karlskrona, den største by i Blekinge. Karlskrona byder på historisk arkitektur, og blev grundlagt i 1680 af Karl 11, som blev hovedbase for den svenske flåde.
Sverige var dengang en stormagt med interesser langt ind i Østersøen. Blandt ærkefjenderne var Rusland og Danmark. I 1658 erobrede den svenske konge Karl X Blekinge fra Danmark, og Karl XI ønskede at holde på den nyerhvervede landsdel.
Midt om eftermiddagen begynder vores hjemtur og efter turen over Øresundsbroen, er vi tilbage ril vores hjembyer først på aftenen.