Dagsprogram

  • Midt i Nationalpark Vadehavet ligger landets eneste ø, der kun kan nås ved lavvande. Den offentlige vej, Låningsvejen, er hævet over havbunden, men den oversvømmes stadig to gange i døgnet af tidevandet. Mandø har sin helt egen døgnrytme, som præger de fastboendes liv. Selvom den nærmeste by, Vester Vedstad, Ligger blot 11 km væk, er der mentalt lagt for øens venlige og stolte indbyggere. Her er det kun tidevandet, der bestemmer, hvornår du kan komme dertil og derfra igen.
    Mandø har godt 30 indbyggere og et areal på 7,63 km2.

    Bussen samler deltagere op i Skive og Herning torsdag 9. april mellem kl. 07.10 og 08.10 (nøjagtige tider sendes i deltagerbrev op til afgang).
    Undervejs sydpå gør vi et stop tildelt vores medbragte morgenkaffe og rundstykke.
    Bussen kører til Vester Vedsted ved Vadehavscentret, ca. 10 km syd for Ribe. Der er mulighed for toiletbesøg inden den lokale Mandø-bus bringer os over til den lille ø. Mandøbussen er en traktor med efterfølgende lukket vogn.

  • Rundtur på Mandø

    Turen går gennem Danmarks største Nationalpark. Nationalpark Vadehavet er i alt mere end 30 små øer. Området besøges af mere end 12 millioner trækfugle som hvert forår og efterår, bruger området som deres spisekammer.
    Vel ankommet til øen, spiser vi frokost på Restaurant Vadehavet Mandø, hvor der serveres en 2-retters menu, bestående af: Nakkesteg stegt som vildt m. kartofler, sovs, bønner og tyttebær samt jordbærtrifli til dessert. Ekskl. drikkevarer.
    Efter frokost skal vi med traktor-bussen igen. Vi kommer ud til digerne, hvor den lokale guide fortæller om Vadehavet, stormfloder, tidevandet og livet på øen.
    Efter turen har vi lidt tid på egen hånd inden vi kl. 15.00 skal tilbage til vores egen bus på fastlandet.

  • Landets ældste domkirke

    Turen går herefter videre til Ribe Domkirke. Vi nyder en kop kaffe og kage i bussen undervejs.
    Udenfor den smukke, historiske kirke mødes vi med et par kyndige guider, der tager os med rundt.
    Ribe Domkirke, viet til Vor Frue, påbegyndtes i perioden ca. 1150–1225 og regnes som Danmarks ældste domkirke samt et af landets vigtigste romanske bygningsværker, opført hovedsageligt i tuf- og sandsten.
    Domkirken har gennem århundreder været vidne til både storhed og modgang. Den har oplevet brande, stormfloder, forfald og omfattende restaureringer, senest i det 19. og 20. århundrede. I dag fremstår den som en enestående ramme om Ribe Domsogns menighedsliv og fungerer samtidig som luthersk-evangelisk hovedkirke i det vidtstrakte Ribe Stift. Hvert år besøges domkirken af
    hundredtusinder af gæster fra hele verden, der kommer for at opleve dens arkitektur, historie og særlige atmosfære.
    Under rundvisningen skal vi høre om og opleve kirkens rige kunstneriske udsmykning og historiske inventar. Blandt højdepunkterne er de farvestrålende mosaikker af Carl-Henning Pedersen, de imponerende kannikkestole fra middelalderen, gamle gravsten, kalkmalerier og alterudsmykninger.
    Den femskibede kirke rummer desuden et markant tårn, der tilbyder en af byens smukkeste udsigter over Ribe og det flade marskland.
    Ribe Domkirke er ikke blot et arkitektonisk mesterværk, men også et levende monument over Danmarks kirke- og kulturhistorie, som vi får mulighed for at opleve helt tæt på.
    Efter en spændende rundvisning, går turen hjemover igen. Forventet hjemkomst ca. kl. 19-20.