












← Forrige
Næste →
Side 1 af 13Toscana er afslappet og skøn, og regionens bløde bakker, vinmarker og cypresalléer danner en fin ramme om en rejse, hvor både sanser og sjæl bliver forkælet. På denne rejse venter nogle af Italiens smukkeste og mest ikoniske destinationer – fra kystens farverige landsbyer til renæssancens vugge og vinens højborge.
Vi besøger den verdensberømte Cinque Terre – fem små fiskerlandsbyer klemt inde mellem klipper og hav, hvor pastelfarvede huse klamrer sig til bjergskråningerne.
Inde i landet venter Lucca, en af Toscanas bedst bevarede byer med intakte bymure og romantiske piazzaer, og ikke mindst Firenze, hvor kunst, historie og arkitektur går hånd i hånd i Michelangelos og Mediciernes fodspor. Rejsen formes også af et besøg i den den middelalderlige bakketopby San Gimignano, kendt for sine tårne, sin hvidvin – Vernaccia – og sin storslåede udsigt over det toscanske landskab.
Med base i hjertet af Toscana og en erfaren rejseleder ved roret er dette en rejse, hvor det autentiske Italien folder sig ud – både i landskaberne, maden, vinen og de mange fortællinger, som kun dette område kan levere.
På denne rejse er Panter Rejser teknisk arrangør, og vi har valgt at bo i kurbyen Montecatini Terme, der er et godt udgangspunkt for udflugter til Toscanas mange seværdigheder.
Afgang fra Billund kl. 6 via Amsterdam med KLM til Pisa. Vi gør holdt i Pistoria, som er en charmerende middelalderby mellem Lucca og Firenze. Byen har en rig historie og oplevede sin storhedstid i det 14. århundrede. Kendt for sine håndværkere og kunstnere er Pistoia også et vigtigt center for togproduktion og planteproduktion.
Den gamle bydel er fyldt med smukke gader, pladser og middelalderlige bygninger. Vi går en tur i byen og nyder den unikke atmosfære, inden vi kører til Montecatini Terme til indkvartering og fælles middag på Grand Hotel du Park et Regina.
tager vi med toget til regionens hovedstad, Firenze - den vidunderlige by, der er præget af Renæssancens kunst, specielt Michelangelo og da Vincis værker. Vi går forbi byens store seværdigheder som broen Ponte Vecchio, Domkirken, Dåbskapellet med Paradisporten, det imponerende
regeringspalads Palazzo Vecchio og pladsen med Neptunfontænen. Du kan eventuelt også besøge et af verdens mest berømte museer, Uffizi-galleriet (forudbestilling anbefales). God tid på egen hånd, inden vi sidst på eftermiddagen tager toget tilbage.
I dag skal vi på en orienterende byvandring i Montecatini Terme.
Byen har siden 1700-tallet været centrum for kurbade og stadig i dag strømmer folk til for at nyde kurbadeanstalterne og de pragtfulde omgivelser. Montecatini Terme ligger centralt i det nordlige Toscana og er et perfekt udgangspunkt for vores ture og udflugter i den kommende uge.
Om eftermiddagen venter endnu en stor oplevelse, når vi tager kabelbanen op til Montecatini Alto, der ligger omkring 300 meter over byen. Turen op gennem det grønne landskab er en oplevelse i sig selv, og fra toppen belønnes vi med en fantastisk panoramaudsigt over det toskanske landskab. Vi går på opdagelse i den hyggelige, historiske bydel med sine smalle gader, charmerende huse og autentiske italienske atmosfære – og får tid til at nyde udsigten og den helt særlige stemning, inden vi tager kabelbanen tilbage til Montecatini Terme.
I dag skal vi til Cinque Terre, gruppen af de fem spektakulært beliggende byer, som alle er optaget på Unescos verdensarvliste. Udsigterne er som byerne: ganske fortryllende. Pastelfarvede huse klamrer sig til de dramatiske klipper, som rejser sig fra havet. Ude på de stejle afsatser dyrkes vin og grøntsager på terrasserne.
Vandrestier med betagende udsigt forbinder de fem antikke byer, som - indtil jernbanen blev anlagt - kun kunne nås med båd. Hver by har sin unikke charme, men et fællestræk er udsigt over havet. Vi skal opleve det hele fra både land- og vandsiden.
Vi kører først til La Spezia, hvorfra vi tager med det lokale tog til Monterosso. Vi slentrer lidt rundt i byen og fornemmer de smukke udsigter og den afslappede stemning. Der vi undervejs være tid til at nye frokost på egen hånd og kigge på butikker i de hyggelige gader. Herefter tager vi båden langs kysten hvor vi skal opleve de fem byer fra vandsiden. Vi går i land ved nogle af dem hvor specielt Romaggiore
er et populært stop. Vi når til sidst La Pezia, hvor bussen venter for at køre os retur til Montecatini Terme.
Denne lørdag skal vi besøge den gamle by, Lucca, den store komponist Puccinis fødeby og en af regionens mest charmerende byer, rig på såvel romersk som musikalsk arv. Vi skal på en byrundtur i den smukke by, hvor massive forsvarsmure fra 1500- og 1600-tallet bidrager til, at holde trafikken væk fra de små gader som snor sig frem mellem middelalderens kirker, små piazzor og bygninger. Lucca blev grundlagt af etruskerne og blev en romersk koloni i år 180 f.Kr.
Efter en spændende byrundtur tager vi bussen ud i de smukke Toscanske landskaber, hvor vi kan nyde den smukke natur og ægte toskanske traditioner. Vi skal nemlig besøge det familiedrevne agriturismo Tenute di Badia.
Ved ankomst til den rosa stenbygning med den særprægede torn, tænker man direkte på vingårdens fortid som munkekloster. Vi bliver budt velkommen af et medlem af familien, der tager os med på en rundvisning på gården hvor der primært dyrkes vin. I de fortryllende rammer skal vi nyde en autentisk skøn frokost med traditionelle toskanske retter. Vi slapper af, nyder de smukke omgivelser og den lækre mad. Inden vi begiver os retur til hotellet, bliver der et kort visit i Pisa med det imponerende dåbskapel, domkirken og det skæve tårn på ”Miraklernes mark”, som området kaldes.
Søndag hviledag er hviledag - eller i hvert fald til forårshygge på egen hånd.
Toscana har masser af spændende oplevelser at byde på.
Tag f.eks. en afslappende gåtur gennem Montecatini Termes grønne parker og mærk den hyggelige atmosfære. Her finder du smukke naturomgivelser, samtidig med at byens historiske kurbade vidner om dens lange tradition som kurby.
Vi når etruskerbyen Volterra via en skøn og ”hårnålesvingende” køretur. Byen ligger højt med en fantastisk udsigt over Toscana. På en tur gennem de snørklede gader ser vi herlige bygninger fra middelalderen og renæssancen.
I byens centrum ligger Piazza dei Priori med rådhuset, det ældste af sin slags i Toscana, samt Domkirken opført i stribet sort og hvidt marmor. Der er tid til frokost og derefter kører vi til den fantastiske bjergby San Gimignano, der har så velbevaret et middelalderpræg, at man knap tror sine egne øjne.
Hjem til middag på hotellet.
Vi kører mod Pisa om morgenen og senere lufthavnen.
Afgang samme vej som vi kom hertil.

